
4 millioner kunder søger it-højdespringere til ATP
I et it-perspektiv er ATP en af de mest komplekse virksomheder i Danmark. Med en kunde-volumen på mere end 4 millioner udfordres vores it-forretningsløsninger konstant.
ATP er en af de store spillere inden for administration og formueforvaltning og en af Europas største pensionsinvestorer med en formue på omkring 400 mia.
I it-afdelingen arbejder 200 mænd og kvinder lige nu med at udvikle og drive et ambitiøst it- og forretningsprogram, der baserer vores fremtidige it-systemer på bl.a. platformene SAP, Websphere/J2EE og .Net.
Vi har sat overliggeren højt for hele koncernen og vores solide og kompetente løsninger har bl.a. givet os IBM's pris for Service-Oriented Architecture (SOA), vores nye pensionsoptjeningsmodel har gjort ATP til Pension Fund of the year - state scheme og vores arbejdsplads blev sidste år kåret til den mest familievenlige i Danmark.
Men livet er andet end arbejde. Og sammen med vores stærke fokus på udvikling og udfordringer, arbejder ATP aktivt med livsbalance. Vi har gode rammer for, at du kan skabe balance mellem dit arbejds- og fritidsliv. Vi tilbyder fx fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsplads og motionstilbud.
Vi sætter meget gerne dit talent i spil og garanterer dig en ambitiøs kompetenceudvikling. Læs mere om vores ledige it-stillinger på atp.dk/job
Facts om ATP
De fleste danskere kender ATP enten fra lønsedlen eller fra den månedlige pensionsudbetaling.
Med mere end 4,4 millioner kunder sikrer ATP Livslang Pension, at stort set alle voksne danskere får et supplement til folkepensionen.
ATP i dag
ATP er en koncern, der løser opgaver for:
- Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)
- Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
- Barsel.dk
- DA-Barsel
- FerieKonto
- Finansieringsbidrag
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
- Lønmodtagernes Garantifond (LG)
- Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)
- Den Særlige Pensionsopsparing (SP)
Derudover løser vi opgaver for enkelte arbejdsmarkedspensioner.
ATP beskæftiger over 700 ansatte, og både afdelinger og faglighederne er vidt forskellige.
