
PFA - Brug Livet!
Livet er lige der, hvor du er!
Vi siger "Brug Livet!" til vores kunder. Det gør vi også til vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at bruge livet - både på arbejdet og derhjemme. Et liv er 2 milliarder 448 millioner og 869.760 sekunder. Og du bruger helt sikkert flere hundrede millioner sekunder på dit arbejde. Derfor er det vigtigt, at du er tilfreds med ditarbejdsliv. Vigtigt for dig. Og for PFA.
PFA & it
Hos PFA har vi en stor og fagligt stærk it-afdeling, der arbejder målrettet med at udvikle fremtidens teknologiske platform for PFA og en it-arkitektur, der sætter en ny standard for branchen. Dette arbejde kan du blive en del af.
Høj faglighed
Vores it-medarbejdere er dygtige. Dygtige til det vi laver - og dermed dygtige til at skabe værdi for vores kunder. Vi er i alt ca. 190 it-ansatte i PFA og vi laver alt fra drift til udvikling af komplekse systemer. Og alle medarbejdere bliver kompetenceudviklet, så vi fortsat kan være på toppen - sammen.
Udfordringer, ansvar og et godt arbejdsmiljø
Er du en af vores nye it-fagfolk, kan vi garantere dig et job med udfordringer og ansvar. Du får en god løn, en stærk pensionsordning, gode kolleger, holdånd - og meget andet, der gør din arbejdsdag lettere og sjovere.
PFA kort fortalt
PFA er fremtidens pensionsselskab. Ikke nok med at vi er Danmarks største firmapensionsselskab med mere en 1 mio. kunder. Vi er dedikerede til nye tanker og nye forretningsområder. Derfor har vi taget hul på fremtiden. Vi vil redefinere pensionsbegrebet, så det ikke kun handler om en dag - men også om i dag. Vi har både pensionsprodukterne og forsikringsprodukterne, der gør, at vores kunder kan få en løsning, de har glæde af allerede fra samme dag, de bliver kunder. Og der kommer hele tiden nyt til.
Vil du være med?
På pfa.dk under Job hos PFA kan du læse, hvad vi kan tilbyde, og det er også herfra, du sender din ansøgning. Det er første skridt på vej mod et godt job.
Facts om PFA Pension:
Din udvikling er i fokus
I PFA gør vi meget ud af, at du har mulighed for at vokse i dit arbejde. Derfor har vores medarbejdere mulighed for løbende at udvikle sig gennem fx et program, der udvikler ledertalenter.
Læs mere om dine muligheder for at udvikle dig fagligt her.
Arbejdsliv i balance
For at sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv har medarbejdere i PFA fleksible arbejdstider, så der fx er tid til at hente børnene i god tid inden børnehaven lukker. Desuden kan der være mulighed for at få en hjemmearbejdsplads.
Personalegoder
Kantineordning, idrætsklub, vinklub og kunstforening er blot nogle af de personalegoder, PFA\\'s medarbejdere nyder godt af i det daglige. Vi tror nemlig på, at de optimale rammer for medarbejderne giver en velfungerende arbejdsplads og det bedste udgangspunkt for at skabe en sund og bæredygtig forretning.
