Find spændende job inden for it-drift og support i danske virksomheder
Søg job inden for administration og ledelse af virksomheders it-systemer
Find interessante jobopslag inden for økonomistyring og virksomhedssystemer
Søg efter spændende og ledige job inden for arbejde med databaser
Find og søg ledige job inden for systemudvikling og programmering
Søg efter og find ledige stillinger inden for SEO, webmaster og marketing
Find spændende ledige stillinger inden for web-udvikling og internet
Find interessante jobopslag inden for projektledelse
Find masser af spændende stillingsopslag inden for salg og kunderelationer
Fuldtid
7916
13.maj 2013
I Nykredit har vi strategisk fokus på at udbygge bankområdet og de systemer, der understøtter dette. Det indebærer samtidig et forøget fokus på videreudviklingen af de koncerntværgående systemer og services, som bank og realkreditsystemerne bygger på.
Som applikationsarkitekt arbejder du tæt sammen med projektlederen omkring styringen af leverancer fra projektdeltagere og evt. underleverandører. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at være med til at udvikle de integrationsløsninger, der er behov for mellem købesystemer og egenudviklede komponenter med udgangspunkt i Nykredits infrastruktur og praksis. Du har ansvaret for softwarekvaliteten i de pågældende projekter gennem automatiske og manuelle reviews og sparring. Vi forventer, at du bidrager til udarbejdelse og definition af frameworks, basale services og metoder samt underviser og rådgiver om arkitekturen i forhold til projektet.
Ovenstående projektrolle kræver indsigt i Nykredits teknologianvendelse og Nykredits datamodeller/begrebsmodeller kombineret med gode kommunikative kompetencer i forbindelse med ledelse, uddannelse og kontrol af programmører og deres arbejde.
Vi ser gerne at du har en højere relevant it-uddannelse som f.eks. datalog. Du kan arbejde med Java, C++ og andre objektorienterede sprog. Du har erfaring med at arbejde med systemer baseret på forskellige teknologier og platforme, herunder købesystemer - integration, leverancer og tilretning. Du er hurtig til at sætte dig ind i teknologier og produkter. Du ønsker at udvikle software, der er enkel, minimalistisk og testdrevet, baseret på SOLID principperne eller lignende.
Som person er du analytisk og en god kommunikator, du forstår at delegere og samarbejde. Du tilstræber kvalitet i dit arbejde og ønsker konstant at lære nyt og dele din viden med andre. Du kan overskue komplekse problemstillinger og er stærk på OO analyse, design og implementering. Du er har en positiv og konstruktiv tilgang til dine kolleger og opgaver.
IT Udvikling er ansvarlig for koncernens it-udvikling og aktiv deltager i koncernens forretningsudvikling inden for bank, forsikring, realkredit, pension og investering. IT Udvikling fungerer til dagligt som en matrix-organisation og det betyder, at medarbejderne løbende bliver tilknyttet projekter, når der er behov for netop deres forretningsmæssige eller teknologiske kompetence. Organisationsformen giver os et fagligt udfordrende og dynamisk miljø med en uformel omgangstone. Vi er mere end 450 medarbejdere, som arbejder på lokationer i København, Aalborg og Polen.
Kontakt udviklingschef Martin Lütken, 44 55 99 70 / 29 61 40 81 eller HR konsulent Mary Jakobsen, 44 55 50 10 for nærmere uddybning af jobbet.
Ansøgningsfrist: Løbende